Jul og nytår i Indien

Nu har jeg prøvet at fejre jul i Indien. Det har været en meget blandet oplevelse, og ikke noget jeg kommer til at gøre igen lige foreløbigt. Det har været rigtig hårdt at undvære min familie, og de danske juletraditioner. Ikke mindst det danske begreb "julehygge" har jeg savnet. Jeg har for alvor erfaret at det er noget som danskerne må være verdensmestre i.

Julen startede d. 24. kl. 00:00 med en midnats gudstjeneste, hvorefter julen blev budt velkommen med krudt og fyrværkeri. Dagen efter, d. 25.  startede vi med at gå i kirke, det tog ca. 3 timer (på Hindi vel at mærke). Før kirken skulle jeg have min nye røde saree på, og heldigvis fik jeg noget indisk hjælp til det. Det er et større projekt og tog mellem 15 og 20 min, før den sad helt perfekt. Efter gudstjenesten tog vi hjem, og resten af dagen stod på afslapning. Jule middagen stod på ris med kylling, og blev indtaget på indisk vis med fingrene.

Nytåret fejrede jeg hjemme i Kherwara. vi brugte det  meste af dagen på at pynte mit værelse op til fest.Vi spiste aftensmad på den lokale restaurant, og herefter gik alle i seng undtagen Adit og jeg. Vi fejrede nytåret med fyrværkeri, dronnings nytårstale (godt nok fra sidste år), indisk rødvin, snacks og backstreetboys. Det var en mægtig fest selvom vi kun var to. Aftenen blev bestemt ikke ringere af, da min lillebror ringede og fortalte jeg er blevet faster til en lille dreng :-)

Nu er pigerne kommet tilbage til hjemme efter ferie, og jeg er så glad for at se dem igen. Men her afløser den ene ferie den anden. Det betyder at nu har de igen ferie pga. den kolde vinter indtil d. 15. januar. Så i løbet af de næste par dage drager familien og jeg til storbyen Jodpur og der efter til ørken byen Jaisalmer. Jeg glæder mig til at opleve endnu mere af Indien.  

Julefest og farvel til Tine

Så kom tiden hvor vi skulle sige farvel til Tine. Det var rigtig hårdt at se hvor ked af det pigerne blev da de skulle sige farvel til hende, og jeg gruere og frygter for den dag hvor det bliver min tur. Aftenen før hun rejste fejrede vi julefest sammen med pigerne. I den anledning har vi haft besøg af en masse onkler, tanter, fætre, kusiner osv. Det var en rigtig festlig aften med et meget underholdende krybbespil, besøg af julemanden og hans hjælper (som bor i snefulde Danmark), julegaver, Bollywood dans og selvfølgelig dejlig mad.

Nu venter der så ca. 1 1/2 måned som alene dansker her i Kherwara. Det er en tid jeg ser frem til selvom jeg selvfølgelig kommer til at savne Tine.

 

Picnic til storbyen og indvielse af den nye gårdsplads

Der er sket meget siden vi kom tilbage fra vores dannelsesrejse rundt i Indien. Pigerne har næsten spurgt dagligt, siden vi ankom til Kherwara, om vi ikke snart skulle på picnic. Og endelig kom den store dag hvor 80 piger et par medarbejdere, Venita og to danske volontører drog af sted til storbyen Udaipur på en uforglemmelig picnic.  Dagen startede med at spise den medbragte frokost på en legeplads med en smuk, smuk udsigt over en sø. Efter frokost en lidt leg på legepladsen, fortsatte vi til en lille zoologiskhave hvor vi bl.a. så en tiger og en bjørn. Efter zoologiskhave kørte vi hen til en sø, hvorfra vi skulle sejle ud til en rigtig hyggelig lille ø. Her kunne pigerne få taget billeder af sig selv i en traditionel indisk klædningsdragt, hvilket de fleste synes var rigtig sjovt. Her købte vi også dagens første is. Det er altså en kæmpe fornøjelse at se 80 indiske piger spise is. De små synes den var lidt kold, så deres is nåede næsten at smelte inden de var færdige med at spise. Næste program punkt gruede både Tine og jeg meget for. Vi skulle til Celebration mall, som er Udaipurs største og dyreste shopping center. Det vidste sig dog hurtigt at besøget i celebration mall blev en af de bedste oplevelser for pigerne. Her fik de lov at prøve rulletrapper, som var meget underholdende at se på. Efter vinduesshopping endte vi på øverste etage, hvor en cafemaneger, tilbød os gratis is og tog et billede af os alle sammen som han vil hænge op i centret. 

Et par dage efter picnicen var gårdspladsen blevet færdig. Tine og jeg brugte en formiddag på at male spillet ”Twister” på den nye cement og puste balloner op, så vi kunne holde en indvielsesfest når pigerne kom hjem fra skole. Eftermiddagen startede med at en af pigerne skulle ”klippe den røde snor”. Herefter spiste vi frokost i gårdspladsen. Efter frokost stod den på leg og atter leg. Og det gør den stadig, det er så fantastisk at se pigerne nu har mulighed for at lege i en jævn og ikkehullet gårdsplads. Og ikke mindst at der ikke er nogen der skal frygte for slangebid. Der skal lyde en kæmpe TAK til alle der har støttet gårdsplads projektet, både økonomisk og med forbøn.

Dannelsesrejse!!!

Så er jeg hjemme i Kherwara igen efter en lille månedes dannelsesrejse i Indien. Det har været helt fantastisk at få lov at se en lille bitte bid af Indien og hendes mangfoldighed. Lige fra markeder og elefantridning i Jaipur til MEGA shopping malls og fancy clubs i Delhi, til smukke strande og solskin i Goa, til moderne kunst i Mumbay. De sidste uger har været fyldt med så mange nye indtryk, at det næsten føles som 4 måneder og ikke 4 uger. Jeg håber mine billeder kan give et lille indtryk af hvad jeg har oplevet.

 Nu er jeg så tilbage hos mine piger her i Kherwara. Og de har været savnet.